Menu

PRESSEMEDDELELSE FRA KOLDINGQ

image
03. december 2019 kl. 13:56

KoldingQ ser frem mod et spændende forår 2020

”Vi kan næsten ikke vente, det bliver på mange måder som at starte på et helt nyt eventyr”, sådan lyder det fra KoldingQ’s formand Niels Sterndorff. De første 6 måneder som selvstændig klub, efter spaltningen fra den tidligere moderklub Kolding Boldklub, har ikke været lige optimal på alle områder. Største udfordring har været de lange afstande til skiftende trænings- og kampfaciliteter, som på ingen måder har været optimalt for hverken spillere, forældre og eller klubbens trænere og ledere. Til trods for den lidt husvilde tilværelse, har alle i klubben leveret fantastiske resultater både på og uden for banen.

 

Så når sæsonen atter fløjtes i gang i det nye år, så er det med stor optimisme at KoldingQ går på banen – og det med god grund. Et komplet nyt stadion og træningsanlæg i Kolding Nord, nye dejlige omgivelser udenfor banen i det pragtfulde Sports- og Mødecenter på samme adresse, og sidst men ikke mindst så startes sæsonen op med rekord mange fodboldspillere på alle hold.

 

Et særligt spændende forår venter i Gjensidige Kvindeliga

Kvindeliga holdet sluttede efteråret flot af, og er med i forårets slutspil og er samtidigt også sikret en plads i Kvindeligaen til efteråret 2020. Dernæst venter også to spændende semifinaler i Sydbank Kvindepokalen. Med den flotte og meget tilfredsstillende afslutning på 2019, er det også blevet tid til et vagtskifte på trænerbænken. Det nuværende trænerteam bestående af Cheftræner Peter Pedersen og Assistenttræner Jesper Bisgaard har begge valgt at takke af for denne gang, og lade nye kræfter træde til. De stopper begge ved udgangen af 2019.

 

”Man kan altid tale om korrekt timing, men netop i dette tilfælde tænker jeg faktisk at timingen er helt okay når alt tages i betragtning. Peter og Jesper’s afsked er ganske udramatisk og vi takker dem for det kæmpe arbejde de har gjort for klubben, og ønsker dem samtidigt alt det bedste i fremtiden” udtaler KoldingQ’s sportschef Lennart Lindsted.

 

KoldingQ glæder sig til at kunne præsentere det nye trænerteam inden længe.

 

For yderligere info:

Sportschef                                                                     Formand

Lennart Lindsted                                                          Niels Sterndorff

53632383                                                                       25616161